Elproduktion i EU 2026: Hvor kommer energien fra?
Vedvarende energikilder udgør nu over halvdelen af den samlede europæiske elproduktion i 2026. Nye opgørelser viser, at vind- og solenergi fortsætter med at udbygge deres andele, mens kul- og gasbaseret strøm presses tilbage i takt med elektrificeringen af det europæiske kontinent.
Oversigt & Nøgletal

Hovedpunkter (Key Takeaways)
- Vind og sol dækker tilsammen en tredjedel (33,3 %) af EU’s samlede elproduktion efter markante netudbygninger.
- Atomkraft fastholder positionen som den største enkeltstående energikilde med 23,4 %, primært drevet af Frankrigs reaktorflåde.
- Kulproduktionen er faldet til et historisk lavpunkt på 10,5 % som følge af høje CO2-kvotepriser og planlagte lukninger af værker.
Datatabel
| Kategori / Segment | Andel |
|---|---|
| Atomkraft | 23.4% |
| Vindenergi | 20.1% |
| Fossil gas | 15.5% |
| Solenergi | 13.2% |
| Vandkraft | 12.3% |
| Kul | 10.5% |
| Bioenergi og andre | 5.0% |
Dybdegående Analyse
Den europæiske energiomstilling har nået et markant vendepunkt i 2026, hvor de samlede vedvarende energikilder – herunder vind, sol, vandkraft og biomasse – for første gang stabilt leverer over 50 % af EU-landenes samlede elektricitet. Især landbaseret og havbaseret vindmøllekapacitet (20,1 %) har oplevet en markant udbygning i Nord- og Vesteuropa, mens solenergi (13,2 %) har leveret rekordhøj produktion takket være hurtige nettilslutninger af både private taganlæg og storskala solparker i Sydeuropa. Den grønne vækst betyder, at fossile brændsler gradvist reduceres til en balancerende rolle i elnettet frem for at udgøre rygraden i forsyningen.
På trods af den grønne fremgang spiller fossil gas (15,5 %) og atomkraft (23,4 %) fortsat afgørende roller for den europæiske forsyningssikkerhed og baseload-produktion. Mens Frankrig, Slovakiet og Finland fastholder eller øger deres nukleare output, anvendes gasfyrede kraftværker i stigende grad som fleksibel spidslastkapacitet i perioder med begrænset vind- og solindstråling. Samtidig accelererer udfasningen af kul, der med en andel på 10,5 % er koncentreret om få tilbageværende regioner i Central- og Østeuropa. Udfordringen for de europæiske elnet frem mod 2030 består nu i at udbygge batterilagring og transmissionsforbindelser på tværs af landegrænser for at håndtere de svingende produktionsmønstre.
Datakilde: Eurostat & Ember Climate
Metode & Afgrænsning: Opgørelsen baserer sig på konsoliderede data for nettoproduktion af elektricitet i EU-27 for 2025/2026, indsamlet via transmissionssystemoperatører (ENTSO-E) og harmoniseret af Eurostat og tænketanken Ember.